Vi tænker fremad, så vores kunder kan komme først.

 

Se hvordan vi arbejder i First

Fleksibilitet, tillid og god service er kernen i vores virksomhed

 

Vores historie, værdier og mission

tænk fremad - tænk first

 

First Transport har tilbudt transport siden 1978, hvor Sander Jensen stiftede det. I 2002 kom Allan Bengtson ind i forretningen og kunne hurtigt se virksomhedens potentiale. Derfor brugte han de næste tre år på at købe forretningen af Sander Jensen, som den dag i dag stadigvæk arbejder i virksomheden.

Allan havde et ønske om at skabe en lager- og transportvirksomhed, man kunne stole på. Han ønskede at være en loyal samarbejdspartner for kunder, der havde brug for hjælp her og nu. Og det krævede, at Allan fik eget lagerhotel, egne biler og egne ansatte, så han hele tiden selv havde kontrollen over kundehåndteringen.

Siden da er virksomheden vokset en del - både i form af flere kolleger, et kæmpe lagerhotel i Greve og flere vogne. Men selvom virksomheden i dag er meget større, end da Allan overtog, så er missionen stadig den samme. First ønsker at være deres kunders forlængede arm og give dem den stabilitet og tryghed, som kunden fortjener. Det kan de nu. Og det er nok også derfor, at mange af Firsts kunder har været fast tilknyttet de sidste mange år.

 
 

Jobmuligheder hos First

Vil du hjælpe os med at tænke fremad, så andre kan komme først? 

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Hos First leder vi nemlig altid efter stabile, forudseende og servicemindede kolleger, der kan hjælpe os med at hjælpe vores kunder. Er det dig? 

Vi slår løbende nye stillinger op i takt med, at vi vokser. Herunder kan du altid se, hvilke stillinger der er ledige netop nu. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Jeg får dagligt så meget taknemmelighed - og det er faktisk ikke fair!

Allan Bengtson gik fra at være chauffør til direktør på bare tre år, og det var der en helt særlig grund til dengang; han elskede at få ting til at ske. Jo mere kringlet en opgave var, jo sjovere var den at løse. Og det bedste var, hvis den blev løst helt uden, at kunden overhovedet opdagede det. 

Men motivationen har ændret sig i løbet af årene. 

For her 20 år senere kan Allan stadigvæk se, at der er et stort behov for First i en branche, der stadig er meget præget af mistillid og upræcise leveringstider. Derfor modtager Allan også dagligt utrolig meget taknemmelighed fra kunder, når de ser, at deres varer bliver opbevaret forsvarligt og leveret til den aftalte tid. Og det er den taknemmelighed, der gør, at Allan stadig vågner hver dag efter 20 år med et stort drive for at løse kunders opgaver. For tillid, overholdte leveringstider og god service er ikke noget, kunder bør være ekstrataknemmelige for - det bør de kunne forvente.

Og det er dét, Allan og First fortsat kæmper for.

KONTAKT Allan Bengtson PÅ TLF: 33 250 250
ELLER E-MAIL: bengtson@first-transport.dk

 

FØLG OS FOR NYHEDER & OPDATERINGER

Vi er rigtig stolte af vores arbejde. Derfor fortæller vi også en masse historier fra vores dagligdag på vores facebookside. Det er også her, vi deler nyheder om virksomheden. Og så afholder vi flere sjove konkurrencer.

 
 
FirstTransport_CVI20_ikoner_linkedin_01.png

FØLG OS PÅ FACEBOOK

FØLG VORES DIREKTØR PÅ LINKEDIN